Til den første forelæsning i brugsdesign skulle vi hver medbringe noget som vi betegnede som godt design, og ud fra dette lave en sætning der definerede godt design.
Vores sætning lyder således: "Godt design er brugervenligt, multifunktionelt og nytænkende i egen tid."
Birgitte: Wacoms Bamboo Fun digitizer

Digitizeren fra Wacom er godt design, og opfylder vores designsætning til fulde. Det er et fantastisk alternativ til den almindelige mus, fordi man har taget udgangspunkt i noget så enkelt som et tegneredskab. Pennen føres hen over pladen som repræsenterer skærmvinduet, og her kan man meget præcist navigere også vha. små knapper på siden af pennen. Den trykfølsomme spids øger muligheden for leg på computeren med håndskrift og tegnefunktioner. Derudover ligger den godt i hånden og minimerer risikoen for museskader.
Niclas: Den traditionelle proptrækker

Tænk at noget så simpelt som et produkt fra Tupperware, kan være et rigtig godt design. Skålen er helt enkel og smart, idet den kan formes, så den lige præcis passer ens eget behov for opbevaring. Når man er færdig med at bruge den som opbevaring, klapper man den sammen, og den optager derfor ingen plads i køkkenskabet.
Skålen er nytænkende, har flere funktioner og er meget brugervenlig, hvilket er i overensstemmelse med vores tidligere definition på hvad godt design er.
Kasper: iPhone

iPod, telefoni, internet, kalender, gps er blot få af de mange funktioner denne telefon indeholder.
iPhone er utrolig alsidig, brugervenlig og Apple har med telefonen været meget nytænkende fordi den bla. med sin trykfølsomme skærm og sit accelerometer tilføjer en ny og anderledes brugeroplevelse end hvad man kender fra den gennemsnitlige mobiltelefon med fysiske knapper.
Udvalgt design
Vi beskriver her et udvalgt design ud fra følgende:
Signifier: Digitizer, hvid, med trykfølsom spids, en tegneplade og en holder.
Signified: Denne Wacom Fun Digitizer kan noget bestemt ift. andre digitizere, da den ikke kun kan skrive, men også tegne pga. dens trykfølsomme spids. Det er et minimalistisk, kvalitetsbevidst design fordi den er hvid og ren i udtrykket. Den er god mod håndleddet fordi den forhindrer de dårligt musestillinger.
Sign: Vores formodning er at ejeren af dette produkt går op i at kunne arbejde kreativt. Desuden er ejeren bevidst om at være god ved håndleddene og have en god arbejdsstilling. Ejeren er også designbevidst og går op i at have et godt produkt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar